Karriere
Bliv datateknikerelev eller it-supporterelev
hos IPW Systems A/S
Vi søger en datatekniker- eller it-supporterelev til vores supportafdeling.

Om jobbet
I virksomheder har man brug for, at arbejdsopgaver bliver udført på samme måde hver gang. Kun sådan kan man sikre, at de produkter der laves, er identiske og helt i orden hver gang.
IPW udvikler software, der hjælper virksomheder med netop det. Det kaldes ledelsessystemer. Alt er dokumenteret. Alle ved hvad de skal. Og ting gøres rigtigt første gang — så der er mindre spild af tid, energi og materialer.
Det er sådan, du kan være sikker på, at det samme rugbrød smager ens hver gang, at du ikke finder en møtrik i bunden af mælken, og at der ikke er mug i din øl. Vores kunder producerer tusindvis af forskellige varer, så vi kunne skrive noget lignende om syltede agurker, kattegrus, voksenbleer, bremseklodser, søm og skruer, frugten i supermarkedet, varmen i radiatoren, strømmen i stikkontakten og meget, meget andet. Du har nok fanget pointen.
Vi vil gerne have dig med på holdet
Vi søger en datatekniker- eller it-supporterelev til vores supportafdeling.
Forventet opstart er et sted mellem august 2026 og februar 2027. Vi venter gerne på den rette.
Hvad får du hos os?
Hos os er du kollega som alle andre og ikke “bare” elev. Du bliver en del af holdet og med alle muligheder for at udvikle dig.
Vi lægger vægt på, at du udvikler dig både teknisk og professionelt, og vi sætter dig ikke til øveopgaver i et hjørne. Du får:
- God faglig sparring fra vores mange erfarne medarbejdere
- Mulighed for at arbejde med rigtige systemer, drift og kode
- Et miljø med høje ambitioner og en uformel omgangstone
- Frihed under ansvar - og en forventning om, at du bruger den
- Indblik i både cloud og on-premises løsninger
Vi arbejder i teams, hvor vi hjælper hinanden, udfordrer hinanden og bliver dygtigere sammen.
Her bliver du en del af dem, der får det hele til at køre stabilt.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
-
Supportopgaver (både internt og eksternt)
-
Konfigurering af løsninger
-
Drift og vedligehold af installationer og servere
-
Overvågning, fejlsøgning og performanceoptimering
-
Sikkerhed, adgangsstyring og backup
-
Automatisering og dokumentation af driftsopgaver
Så skal vi nok lære dig at tænke drift, stabilitet og sikkerhed som en helhed, og ikke bare som enkeltstående opgaver, der skal løse
Om dig
Du er nysgerrig. Du giver ikke op ved første fejl. Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt — og du bruger feedback til noget. Vi forventer ikke at du er verdensmester i alt muligt. Vi forventer at du vil blive det.
Vi er omkring 50 kolleger med base i Kolding. En broget flok af udviklere, supportere, konsulenter og sælgere — fra 18 til 65, med en uformel omgangstone og en god portion humor. Vi er her ikke for hyggens skyld, men vi lyver ikke når vi siger, at vi faktisk har det ret sjovt imens.
Overskudsagtige siden 2002.
Send din ansøgning og fortæl os hvad der motiverer dig fagligt, hvad du er god til — og hvad du vil blive bedre til. Vi indkalder løbende.
Og har du spørgsmål, skal du endelig tage fat i Tommy Marqard, Customer Service Team Lead: tmj@ipw.dk eller telefon 7025 0214.
