Skip to content
Viden

Forecast på kvalitetsledelse

Af Michael Lyngfeldt, CCO, IPW Systems

Når jeg taler med folk om kvalitetsledelse, hører jeg ofte det samme: procedurer, processer og tjeklister. Og ja, de har en plads. Men med ISO 9001:2026 på vej, er det ikke længere nok at tænke sådan. For mig handler det ikke bare om små justeringer i reglerne – det handler om et skifte i hele måden, vi arbejder med kvalitet på.


Med-hele-vejen

3 kompetenceområder du skal mestre allerede nu

I fremtidigt arbejde med kvalitetsledelse skal vi ikke kun rette fejl, når de er sket. Vi skal forudse dem, forebygge dem – og samtidig skabe reel værdi for virksomheden.

Så jeg stiller spørgsmålet: Er vi klar til at se kvalitetsledelse som en strategisk fordel og ikke kun som en kontrolfunktion?

Hos IPW følger vi udviklingen tæt og ser tre områder, der bliver helt afgørende de kommende år. Bemærk: De endelige krav fastlægges først, når standarden offentliggøres, men meget tyder på, at retningen bliver netop disse1.

1. AI og digital intelligens

Vi ved det godt: Mængden af data eksploderer. Og vi kan ikke længere klare os med ringbind eller Excel-ark. Fremtidens standard kræver, at vi bliver datadrevne ledere – og at vi tager AI med på holdet.

Det betyder blandt andet:

  • At vi kan forudsige fejl med predictive analytics i stedet for at opdage dem bagefter. Kort sagt: data analyseres for mønstre, der afslører, hvor næste afvigelse sandsynligvis vil opstå – så vi kan gribe ind, før problemet vokser.

  • At dokumentationen kan automatiseres, så vi kan bruge vores tid bedre.

  • At kvalitetsledelse bliver en del af virksomhedens strategiske beslutninger – ikke kun en støttefunktion. Det giver ledelsen et solidt beslutningsgrundlag, styrker risikostyringen og skaber en mere robust organisation.

Og lad os være ærlige: Ingen af os kommer til at savne de sene aftener foran de tunge auditmapper (og hvis du gør, så er du en sjælden type).

Så er vi klar til at give slip på rollen som “arkivarer” – og tage rollen som strategiske dataeksperter? Det er jeg sikker på. For kun sådan kan vi give kvalitet en plads ved direktionsbordet – hvor den i min optik hører til.

Et eksempel: En pharmavirksomhed vi samarbejder med, har reduceret det administrative bureaukrati markant. Ved at digitalisere dokumentstyring og godkendelsesflows i IPW er tidskrævende papirprocesser skiftet ud med sporbare og automatiserede arbejdsgange – til stor lettelse for både QA, drift og ledelse.

 

2. Bæredygtighed og etik – kvalitet i hele værdikæden

ISO 9001:2026 forventes at integrere ESG-krav direkte i kvalitetsledelsen. Her er det vigtigt at understrege, at ISO 14001 fortsat vil være den primære standard for miljøledelse – men 9001 vil sandsynligvis koble sig stærkere på interessentkrav og livscyklusperspektiv².

Det indebærer:

    • At vi ser på produkter i et livscyklusperspektiv – fra udvikling til genanvendelse.

    • At vi kan dokumentere reduktion af CO₂ og ressourceforbrug.

    • At vi styrker leverandørstyring og etik, så vi kan stå inde for hele værdikæden.

    • Og at vi arbejder med gennemsigtighed.

Det kan lyde som lidt af en byrde for nogen. Men jeg ser det som en mulighed for at gøre kvalitetsledelse endnu mere relevant for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Og når bæredygtighed bliver en del af kvalitetsledelsen – er vi så klar til at måle os selv på mere end “ingen fejl”? Ja. For hvis kvalitet kun handler om fravær af fejl, så glemmer vi den største værdi: At skabe noget, vi faktisk kan være stolte af.

Og med de rigtige digitale værktøjer, kan vi samle kvalitets- og bæredygtighedsrapporteringen ét sted og dermed skabe mere klarhed og færre gentagelser.

 

3. Agil governance og interessentdialog

Jeg tror, vi alle kender følelsen: ISO har nogle gange været synonym med tjeklister, kontrol og papirnusseri. Men her er den gode nyhed – det er på vej væk.

Fremtiden bliver:

    • Hyppigere, mere agile reviews frem for årlige maratonrapporter.

    • Dialogbaserede audits, hvor medarbejdere og leverandører involveres aktivt.

    • Fleksible governance-modeller, som kan tilpasses hurtigt, når omgivelserne ændrer sig.

    • Mere stakeholder-dialog og feedback, så kvalitet ikke bliver en envejskommunikation.

Og ja – det betyder nok, at vi ikke længere kan gemme os bag manualer på 200 sider. Men er det egentlig så slemt? Jeg synes tværtimod, det gør kvalitetsledelse mere levende og relevant.

Og med denne “anderledes” måde at arbejde med kvalitet på – med fx kortere og hyppigere reviews – kan vi endda spare tid, fordi vi opdager problemerne tidligt.

Og husk: ISO vil stadig kræve dokumentation og struktur. Det nye er ikke, at vi slipper for dén del – men at vi bruger det smartere, med mere fokus på løbende læring og forbedring³.

(For tro mig: manualer forsvinder ikke – de skifter bare format).

Så hvad er konklusionen?

Når ISO 9001:2026 træder i kraft, bliver din rolle som kvalitetsleder mere strategisk end nogensinde før.

Du skal være:

  • Datadreven leder, der mestrer AI og digitalisering.

  • Forandringsagent, der integrerer bæredygtighed og etik i værdikæden.

  • Dialogskaber, der bygger bro mellem interessenter og sikrer agil governance.

Det er en bevægelse væk fra checklister – og hen imod meningsfuld ledelse.

Hos IPW har vi arbejdet med kvalitetsledelse siden 2002, og jeg har selv oplevet, hvordan det kan forandre en organisation, når kvalitet ikke bare ses som et krav – men som en styrke.

Så hvis du vil gøre kvalitetsledelse til en strategisk fordel, vil vi meget gerne tage den samtale med dig. Vi er klar. Er du?