Derfor vil du have dokumentstyring – ikke dokumenthåndtering
Af Jan H. Andersen, CTO, IPW Systems
I mange virksomheder er valget allerede taget, uden at nogen egentlig har taget det: IT vil bruge et dokumenthåndteringssystem, de allerede har, som fx SharePoint. Det er der jo allerede, alle kender det, og der skal ikke endnu et system til. Kvalitetsafdelingen har brug for noget andet. Det er her, de to parter ender med at tale forbi hinanden.
Problemet er, at "dokumentstyring" og "dokumenthåndtering" bliver behandlet som det samme, selvom de løser to forskellige opgaver. Det gælder, uanset om I bruger SharePoint eller et andet dokumenthåndteringssystem. Forskellen bliver afgørende, når ledelsessystemet skal være en reel del af, hvordan virksomheden drives.
Lad os se på forskellen, hvorfor systemer som SharePoint typisk ikke er nok til kvalitetsarbejdet, og hvornår de to typer systemer udmærket kan sameksistere.
Forskellen, du skal have på plads
Dokumentstyring og dokumenthåndtering er nært beslægtede begreber, men de løser hver deres opgave.
Dokumentstyring er processen med at organisere og regulere dokumenter, så de er præcise, ajourførte og lette at finde. Målet er, at der hele tiden findes én aktuel version af hvert dokument, som tydeligt er den færdige og vedtagne. En bunke Word-filer i en delt mappe giver ikke den sikkerhed.
Et dokumentstyringssystem giver kontrol over versionering, godkendelsesprocesser, revisionsspor og compliance, hele vejen fra udkast til godkendt og læst
Dokumenthåndtering er processen med at oprette, dele og opbevare dokumenter. Systemer som SharePoint, Teams og lignende Microsoft 365-platforme er gode til netop dét: en samarbejdsflade, hvor man kan logge på, oprette et dokument som en del af et projekt og redigere sammen, uden at downloade og uploade på ny.
Det gør den slags systemer godt, og det er netop dét, de er bygget til.
| Dokumenthåndtering fx SharePoint |
Dokumentstyring fx IPW |
|
|---|---|---|
| Primær opgave | Oprette, dele og samarbejde om filer | Styre gældende dokumenter fra udkast til godkendt og læst |
| Gældende version | Filer har versionshistorik, men hvilken udgave der gælder, afhænger af mapper og navngivning | Én godkendt, gældende version. Tidligere udgaver ligger i historikken |
| Godkendelse | Skal bygges som workflow ved siden af og vedligeholdes internt | Indbygget redigerings-, godkendelses- og udgivelsesflow |
| Ansvar | Følger typisk filen eller mappen | Én navngiven ansvarlig pr. dokument |
| Læst og forstået | Ikke en standardfunktion | Medarbejdere kvitterer for at have læst og forstået, og det kan dokumenteres |
| Sporbarhed ved audit | Hvem der har ændret en fil | Hvem der har skrevet, godkendt, modtaget og kvitteret, og hvornår |
| Adgang | Styres pr. mappe eller site | Styres pr. dokument og målgruppe, så den enkelte ser det, der er relevant |
| Bedst til | Projektarbejde, udkast og daglig videndeling | Ledelsessystem, procedurer, instrukser og ISO-dokumentation |
Hvorfor IT ofte vælger den platform, de allerede har
IT's logik holder som udgangspunkt: virksomheden har allerede licenserne, medarbejderne kender platformen, og ét system mindre er en reel fordel for drift og sikkerhed. Set fra en IT-afdeling kan en samarbejdsplatform i praksis det samme som et dokumentstyringssystem. Derfor bliver Excel, Word og den eksisterende samarbejdsplatform ofte det, man falder tilbage på til registreringer.
Det er en rimelig antagelse for alle, der ikke har kvalitetsafdelingens opgave tæt på sig hver dag.
Problemet med dokumenthåndtering (der er flere)
Kvalitetsafdelingens opgave rækker ud over at håndtere et dokument. Den er ansvarlig for at redegøre for interne processer og synliggøre virksomhedens norm for, hvordan den udvikler og kvalificerer både forretning og medarbejdere.
Tager man udgangspunkt i ISO 9001, skal virksomheden angive definerede mål og hvordan den vil arbejde med dem. Når et mål, en graf eller et diagram lægges i et dokumentstyringssystem som IPW, sættes der styring på: der er én ansvarlig for dokumentet, og processen dokumenteres hele vejen igennem, til opgaven er udført.
Det kræver, at systemet kan dokumentere:
- Hvem der har skrevet hvad hvornår
- Hvem, der har godkendt det
- Hvem det er tiltænkt
- og hvem der har kvitteret for at have læst og forstået det
Sporbarhed, versionsstyring, versionshistorik og dokumentation af processer fra start til slut er ikke et fokuspunkt i de dokumenthåndteringssystemer, der oftest bruges i virksomheder.
Og kravene stopper ikke her: med AI på vej ind i kvalitetsarbejdet bliver struktureret dokumentstyring en forudsætning. Læs om, hvad AI-parathed kræver af din dokumentstyring.
Hvis du vil have sparring på, hvornår dokumentstyring giver mening – og hvordan det spiller sammen med jeres eksisterende systemer – så tag fat i os
Skal virksomheden vælge enten-eller?
Nej. Det er ikke et enten-eller for virksomheden generelt, men i ledelsessystem/kvalitetssystem-sammenhæng er sondringen vigtig.
Virksomheden kan formentlig ikke undvære deres dokumenthåndteringssystem, og der er intet problem i, at de to systemer sameksisterer i virksomheden (hvilket i øvrigt er tilfældet hos langt de fleste af vores kunder. Ja, og hos os selv).
Man skal bare gøre sig klart: Hvad er virksomhedens specifikke behov, mål og ressourcer? Hvis behovet er klassisk dokumenthåndtering, er en samarbejdsflade som det typiske dokumenthåndteringssystem fint – men det er ikke et regulært kvalitetsledelsessystem.
Se, hvordan Elcor samlede intranet, dokumentstyring og ISO-certificering i ét system."
Hvad indebærer et dokumentstyringssystem?
Et dokumentstyringssystem understøtter typisk:
-
Ensartethed: Sikrer ensartethed i processer, registreringer, produkter og serviceydelser.
-
Ledelsesevaluering: Dokumentation på planlægning og muligheder. Afdækning af risici og identifikation af lovkrav.
-
Videndeling: Etablerer et internt fællessprog, der når ud i alle hjørner af virksomheden.
-
Målopfyldelse: Værktøj til at sætte udviklingsretning og realisere politikker.
-
Kompetencestyring: Dokumentation på strategisk ansættelse, uddannelse og beskrivelse af ressourcer.
-
Intern/Ekstern audit: Dokumentation på målopfyldelse og løbende forbedringer.
-
Opsporing af svage punkter: Dokumentation på fx korrigerende handlinger.
