IPW ISMS
Saml it-sikkerhed og compliance ét sted.
Spar tid, skab overblik og styrk informationssikkerheden med IPW ISMS.

IPW ISMS (Information Security Management System) samler risikovurdering, dokumentation og opfølgning ét sted, uanset om I er certificeret efter ISO 27001, arbejder med NIS2-lovgivningens krav, eller styrer efter jeres egne interne standarder.
Udfordring
Et risikoscenarie, der involverer en leverandør, et informationsaktiv og flere kontrolpunkter, uden at nogen af delene er koblet sammen. 93 kontrolpunkter i Annex A, der hver skal vurderes og begrundes. En opgave i årshjulet, der glider forbi sin frist, uden at nogen opdager det, før det er for sent. Uden ét sted at samle det, bliver dokumentationen svær at finde igen, lige når en audit eller et NIS2-tilsyn banker på.
Løsning
IPW ISMS samler arbejdet i formularer, der hænger automatisk sammen på tværs af risikovurdering, leverandører, informationsaktiver og SoA (Statement of Applicability). Årshjulet holder styr på de tilbagevendende opgaver, og sikkerhedshændelser og awareness-initiativer registreres i samme system. SoA'en tager udgangspunkt i ISO 27001 Annex A, men kan tilpasses til NIS2 eller egne regelsæt, og kan låses til den version, certificeringen bygger på. Politikker og procedurer håndteres gennem IPW Dokumentstyring, med versionsstyring, hvor en opdatering først gælder efter godkendelse. Modulet integrerer med Leverandørstyring, audit, GDPR Artikel 30 og korrigerende & forebyggende handlinger, så arbejdet ikke duplikeres.
Mange har allerede politikker og risikovurderinger på plads, bare spredt ud over flere systemer. Vi hjælper med at samle dem, uden at I skal starte forfra.
Resultat
I får et samlet, sporbart ISMS, hvor ansvar, dokumentation og risikovurdering hænger sammen af sig selv. Uanset om I går ind via en risikovurdering, en leverandør eller et kontrolpunkt, lander I i den samme sammenhæng. I er audit-klar hver dag, ikke kun når nogen spørger.
Risikovurderinger, SoA, leverandører og informationsaktiver er koblet sammen, så I ikke skal slå det samme op flere steder.
I starter med ISO 27001 Annex A, men kan slå kontroller fra eller tilføje egne felter, hvis NIS2 eller et andet regelsæt passer bedre.
Politikker og retningslinjer skal godkendes, før en ændring træder i kraft, og I kan altid se, hvem der mangler at kvittere for at have læst dem.
Hos IPW bruger vi selv IPW ISMS til at understøtte vores ISO 27001-certificering.
Kontakt os og hør, hvordan IPW ISMS kan understøtte jeres arbejde med risikovurderinger, politikker og opfølgning – uanset om I sigter mod ISO 27001, NIS2 eller bare vil skabe mere struktur i it-sikkerheden.


"IPW er vores management system. Alle medarbejdere har adgang, og vi bruger systemet til at opsamle dokumenter og dokumentere procedurer, men også til at dokumentere rapporter på reklamationer, audits og inspektioner."

"Oprindeligt brugte vi IPW som et kvalitetsstyringssystem. Så byggede vi hele paletten på, både miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. I dag er IPW vores ledelsessystem, og det udvikler sig hele tiden mere og mere."

”Udover kvalitetsledelse bruger vi IPW til ting, som jeg tror, IPW aldrig havde forestillet sig. Projektstyring, opgavestyring, HR. Alt muligt”