Udfordring
Vi havde masser af data i ringbind, Excel og mailtråde, men den blev sjældent udnyttet. Samtidig brugte vi alt for meget tid på billeddokumentation: Produktionsmedarbejdere tog billeder med kamera, lagrede på SD-kort, kopierede, navngav og fordelte filer og gemte igen. Certifikater blev lavet ved at taste værdier fra tjeklister ind i Word, printe, underskrive, scanne og gemme på ny. Det gjorde planlægning tung - og reelle leverandørreklamationer var næsten ikke-eksisterende.
Løsning
Kernen i vores IPW-løsning er elektroniske tjeklister på tablets i produktionen. Vores produktion er opdelt i stationer, og hver station har en række tjekpunkter. Ved afsluttet test sender IPW automatisk mails til de relevante personer med et link, så de kan gå videre med deres del. Samtidig har vi samlet dokumentation, digitale formulerer og vedligehold ét sted. Vi startede med tablets til nogle få produktionsmedarbejdere, som var trygge ved at arbejde digitalt. Da vi så, at hvor godt systemet blev taget imod, rullede vi flere tablets ud.
Resultat
Nu ligger alt i IPW. Produktion og kvalitet styrer efter målingerne fra tjeklisterne, og indkøb kan trække statistik på leverandørreklamationer til forhandlinger. Kundereklamationer omsættes til forbedringer i produktionen. Teknisk afdeling planlægger ud fra fakta, og status og ændringsmeddelelser er synlige for alle. For medarbejderne betyder det, at de kan se, at deres registreringer gør en forskel. Personligt er jeg glad for IPW ERFA og IPW supportsite, for der får jeg virkelig gode svar og idéer. Det er svært at finde noget, der ikke kan lade sig gøre i IPW.
Produktionens stationer arbejder med digitale tjeklister på tablets med 8-10 typer tjekpunkter. Data følger sagen fra første station til sluttest, så næste led kan se resultaterne og rette til. Certifikater genereres automatisk som PDF’er.
Automatisk dataopsamling både i DK og UK til brug ved leverandør- og kundereklamationer, audits, ulykker og hændelser, forbedringsforslag, ændringsmeddelelser og diverse registreringer.
Procedurer og instruktioner er ensartede, overskuelige og nemme at finde på opdelte afdelingssider. Tracking på jobnummer viser historik fra produktion til levering. Eksterne brugere har adgang til dele af IPW via ekstern brugerflade.
Marianne Sofie Nielsen,
Kvalitets- og Proceschef
Versalift Danmark opbygger og servicerer mandskabslifte monteret på køretøjer – blandt andet til energisektoren, gade- og trafikbelysning, udlejningsbranchen og vinduespolering. Virksomheden har ca. 160 medarbejdere, og produktionen i Farsø fungerer som europæisk hovedkontor for det verdensomspændende brand Versalift, der har hovedsæde i USA. Versalift har desuden afdelinger i Sverige, Norge, England, Frankrig, Spanien og flere steder i USA.
versalift.dk