Transparent

#1: IPW’s begyndelse

Update

29/03-2022

IPW-jubilæum i 2022

IPW fejrer 20-års jubilæum i 2022. Derfor deler vi i den kommende tid små historier fra 20 sjove år med IPW.

Adm. direktør Anita Larsen, udviklingschef Jan Andersen og tidl. medejer Peer Tschenka Kristensen lægger ud med at fortælle, hvordan det hele startede.  

Men. Fattige på ord er der INGEN af de tre, der er. Nemme at interviewe kan man heller ikke beskylde dem for at være. Så vi opgav.  

 

IPW-jubilæum-1-video_still

Var vi lykkedes, ville det have været fortællingen om Peer, der mødte Jan gennem et samarbejde om integration af økonomisystem. Sammen startede de IPW kl. 00, den 1. juli 2002 med adresse i Jans lejlighed i Horsens. Senere flyttede de til Kolding.  

Om Jan, der udviklede i døgndrift på et system, der bl.a. kunne håndtere kundereklamationer. Henad kl. 2-3 stykker om natten skrev han lange idémails til Peer, som skrev idéer tilbage i næsten lige så lange mails, når han var stået op kl. 4. Der var stort set ikke det, de to ikke havde lyst til også at prøve at lave.    

Og om Anita, der læste IT på Aarhus Universitet og bookede møder for IPW, når hun havde tid. Der var brug for én til at sparke døre ind, så Anita afleverede speciale fredag, købte bil lørdag og startede i IPW som sælger mandag. 

Allerede et års tid efter, da IPW’s bestyrelsesformand kaldte til møde med emnet ”ny direktør, der kunne sætte fut i firmaet”, foreslog Jan og Peer, at det skulle være Anita. Bestyrelsesformanden udbrød: “En kvinde som direktør… hmmm.” Men sådan blev det.  

 

Lad os finde den rigtige løsning til din virksomhed

Book et idémøde, se en demo og find ud af, om du vil have mere hjælp fra os. Det koster dig ikke noget.