IPW Update: Marts 2022
I denne IPW Update går vi fra intelligent multigodkendelse til webinar om IPW Formular, over nye ansigter og ny hjemmeside, til 20-års jubilæum.
Glæd dig til ny funktion: Multigodkendelse
En feature, der snart bliver rullet ud (og som er en ret stor teknisk ændring), er Multigodkendelse.
Traditionelt har der været én dokumentgodkender ved revision af ændringer, men fremadrettet kan du vælge mellem hele fire forskellige godkendelsesmodeller:
- Én dokumentgodkender – som hidtil
- Én dokumentgodkender – men med mulighed for at vælge blandt flere godkendere
- Alle dokumentgodkendere skal godkende, hvis de er angivet som nødvendig godkender.
- Alle dokumentgodkendere skal godkende, men i en specificeret rækkefølge.
Multigodkendelse bliver en del af IPWs standardpakke. ✔️
Webinar om IPW Formular
Hvordan kan IPW Formular hjælpe dig med at tage kontrol over jeres registreringer?
Så smid, hvad du har i hænderne (minus kuglepen og eventuelt kaffekrus) og kom med til gratis webinar!
Nye holdkammerater hos IPW
Martin Rosendahl
Key Account Manager
Martin skal hjælpe IPW-kunder med at kigge to grader til højre og fem millimeter opad og derigennem finde nye måder at forbedre arbejdsgange: Hvordan kan vi udfordre status quo?
Hvordan får vi mest muligt ud af tilgængelige ressourcer?
Martins værktøjskasse indeholder både dyb forretningsforståelse og en veloplagt ’Can Do’ holdning. Han har stor erfaring med strategi, salg, afvigelser, produktion og indkøb fra så forskellige brancher som digitale informationstavler, industrimaskiner og erhvervstelefoni.
Se Martins bio her.
Nicklas Laursen
IPW Konsulent
Nicklas er vores nyeste IPW Konsulent. Nicklas kommer til at arbejde med alt fra deltagelse i kundemøder, over assistance ved implementering, til forretningsanalyse og projektkommunikation.
Det har han også de bedste forudsætninger for. Kandidat i IT-ledelse og den perfekte kombination af nysgerrighed, ambition og drive, pakket ind i beleven venlighed.
Se Nicklas’ bio her.
Save the date: Invitation følger
Imens vi har dig, vil vi også lige nævne, at det – til sommer – er 20 år siden, IPW slog dørene op med løftet om at ”gør i dag bedre.”
Det fejrer vi med en gadefestival på selve dagen, fredag den 1. juli, så reservér eftermiddagen. Vi ville elske, at du kom med til festen.
Vi er i fuld gang med at arrangere sjove indslag, koldingensisk forplejning, rundvisning og energisk baggrundsmuzak, vi kan snakke højt til – og måske/måske ikke en skarp lille quiz.