PÃ¥ jagt efter et meningsfuldt og fleksibelt arbejdsliv?
Så bliv hængende.
IPW er en arbejdsplads not as usual. Vores speciale er vel egentlig kærlighed. Til løsninger, til detaljer og til de mennesker, der bruger os til at skabe en bedre forretning.
Vi har p.t. ingen ledige stillinger.
Fandt du ikke lige den stilling, du søgte? Vi er altid på udkig efter nye kollegaer med superkræfter. Er det dig, så send os da en ansøgning alligevel.
Alle ansøgninger behandles selvfølgelig fortroligt.
Livet hos IPW
# Plads til at gøre en forskel
Selv med to årtier på bagenden, så har IPW bevaret det bedste fra en start-up: Korte beslutningsveje og store ambitioner. Vi arbejder – med et lidt irriterende ord – iterativt. Groft sagt går vi i gang med best practice, prøver hjørner af, samler erfaring og høster resultater. Og så er vi i rivende udvikling. Sådan cirka 20% om året.
# Usædvanligt engagerede kollegaer
Her er en glad kollegagruppe med overskud og masser af intentioner om at gøre det rigtige. Det sociale fællesskab vægtes højt, og selvom vi er en broget flok, har vi en masse til fælles. Mest iøjnefaldende er nok vores humor og uhøjtidelige omgangstone.
# Tæt samarbejde – også remote
Vi elsker at sidde sammen og brainstorme, inspirere og komme på kreative løsninger. Vi er dog også rigtig gode til at arbejde sammen online, og har du brug for at arbejde remote nogle dage, gør du det.
Frihed under ansvar.
# Fagligt netværk
IPW’ere er meget, meget nysgerrige. Forestil dig en megafokuseret nørd-gruppe, hvor alle hjælper alle med at tænke mere klart. Samtidig har vi stor gavn af eksterne fagnetværk. Verden befinder sig i den vildeste udvikling, og lige nu er en afsindig spændende tid at søge nyt.
# Plads til dem, der ikke passer til skabelonen
Alle har brug for noget at stå op til om morgenen, og alle mennesker har noget værdifuldt at bidrage med. Hos IPW har vi haft medarbejdere ansat i fleksjob i mange år. Lige nu har vi 5, og ingen skænker det en tanke, hvem der er ansat under hvilke vilkår.
# En åben dør for næste generation
Hvis noget kan ødelægge Jans nattesøvn, er det frygten for at gå glip af talent. Tænk, hvad vi kunne udrette, hvis det fulde potentiale blev opdaget i alle mennesker? Derfor er elever, praktikanter, specialeskrivere og studiejobbere en evig kilde til smil. Og mening. Uendelig meget mening. Derfor tilbyder vi også studiejob til stjerner og stjerner in the making.
Har du lyst til at høre (mere) om, hvordan vi arbejder?
Kontakt
CTO
jha@ipwsystems.dk